Om forfatterne

Den Digitale Værktøjskasse er skrevet af Anders Mogensen og Daniel Ord Rasmussen, to af landets førende rådgivere inden for digital turisme.

Bogen er et samarbejde  mellem Midtjysk Turisme og det digitale konsulenthus Seismonaut, hvorfra forfatterne stammer.

Anders Mogensen

Anders er cand.mag. i informationsvidenskab samt medstifter og partner i virksomheden Seismonaut, der rådgiver virksomheder om brugen af nye og sociale medier. Hans speciale er turistindustrien, hvor han har stået bag flere nyskabende projekter. Gennem de sidste år har han været med til at opkvalificere en stor del af det østjyske turisterhverv gennem foredrag, kurser og projekter.

Daniel Ord Rasmussen

Daniel er cand.mag. i medievidenskab og rådgiver hos Sesimonaut. Han har gennem de seneste år arbejdet målrettet med digital udvikling af turistbranchen og har stået for kurser, workshops og projekter med det formål at øge kompetenceniveauet hos turistaktørerne.

Midtjysk Turisme

Karin Buhl Slæggerup, kommunikationschef i Midtjysk Turisme from Seismonaut on Vimeo.

“Hos Midtjysk Turisme har vi gennem forskellige projekter og kommunikationstiltag arbejdet med vigtige spørgsmål som: Hvordan møder vi den digitale turist i vores kommunikation og markedsføring? og Hvordan opnår de midtjyske destinationer og turismeaktører størst mulig synlighed på det internationale marked med så få omkostninger som muligt?

I 2009 stillede vi derfor konsulenthuset Seismonaut til opgave at udvikle en håndbog med ti bud på, hvordan digitale medier kan anvendes af turistaktører og destinationer til at synliggøre Midtjyllands styrkepositioner og turismeprodukter i et internationalt perspektiv. Håndbogen blev en stor succes. Over 1500 turistaktører rekvirerede bogen, og mange igangsatte med baggrund i bogens anvisninger de første spæde skridt i en forstærket digital satsning.

Siden da er der sket meget på nettet. Mange af tjenesterne er blevet mere modne, og der er også kommet helt nye til. Derfor har vi bedt Seismonaut om at kaste et blik på den seneste udvikling og opdatere bogen med helt nyt indhold.”

- Karin Buhl Slæggerup, Midtjysk Turisme